4.1 Sprogvurderinger
Som led i arbejdet med at understøtte børns sproglige udvikling skal kommunen, jf. Dagtilbudsloven, sprogvurdere børn i alderen omkring tre år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Siden august 2016 har det dog være politisk besluttet i Favrskov Kommune, at alle treårige skal sprogvurderes. Sprogvurderingen af alle treårige er et led i Børn og Kulturs arbejde med at styrke den tidlige indsats for børn med behov for særlig støtte til deres udvikling.
Børnene sprogvurderes desuden, når de går i 0. klasse. Herudover foretager personalet flere sprogvurderinger, hvis de vurderer, der er behov for det.
På baggrund af resultatet fra sprogvurderingen indplaceres barnet i én af tre indsatsgrupper: Særlig indsats, fokuseret indsats eller generel indsats. Placeringen i indsatsgrupperne er koblet til anbefalinger om den efterfølgende pædagogiske indsats, der er beskrevet i nedenstående tabel. Tabellen viser også et normtal, der er udtryk for hvor mange, der ”normalt” vil placere sig i de forskellige indsatsgrupper i en repræsentativ gruppe af danske børn. Normtallet er udregnet på baggrund af en undersøgelse blandt étsprogede børn. Dette er vigtigt at være opmærksom på, når der sammenlignes med tal, hvor også resultater af tosprogede indgår.
Tabel 4.1 Indsatsgrupper på baggrund af sprogvurdering
Indsatskategori | Beskrivelse | Normtal |
|---|---|---|
Generel indsats | Omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling. | 85 pct. |
Fokuseret indsats | Omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats inden for mindst ét af de fire sprogområder (produktivt talesprog, receptivt talesprog, lydlige kompetencer og kommunikative kompetencer). | 10 pct. |
Særlig indsats | Omfatter børn, som vurderes at have behov for en særlig sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats tilrettelægges i samarbejde med PPR. | 5 pct. |
Treårige bliver indplaceret i en indsatsgruppe på baggrund af deres resultater indenfor talesproglige færdigheder. Talesproglige færdigheder omhandler:
- barnets ordforråd (både aktivt og passivt)
- barnets forståelse for begreber og sætninger
- hvordan barnet bruger sproget til at kommunikere med.
Børn i 0. klasse indplaceres både i en indsatsgruppe for talesproglige færdigheder og for før-skriftlige færdigheder. Før-skriftlige færdigheder omhandler:
- barnets evne til at genkende og bearbejde sproglyde
- barnets viden om begreber relateret til skriftsprog, fx kendskab til bogstaver og læseretning.
4.1.1 Sprogindsatser i dagtilbud
Sprogvurderingerne er et redskab for det pædagogiske personale i daginstitutionerne til systematisk at opspore børn med sproglige udfordringer, men også til at skabe sig et overblik over den aktuelle børnegruppes sproglige udvikling, og hvordan man bedst tilrettelægger den sproglige indsats. Derudover er der en række generelle indsatser i dagtilbuddene, som har til formål at støtte op om en kvalificeret sprogunderstøttelse i de almene læringsmiljøer, som beskrives nedenfor.
Sprogindsats | Beskrivelse |
|---|---|
Fokus på sprog 0-2 år | Den tidlige sproglige indsats på 0-2 års området styrkes gennem løbende vejledning og rådgivning fra tale-hørelærerne i PPR til medarbejderne i dagplejen og vuggestuerne. |
Klog på sprog - Uffes ugletime | Forskningsbaseret sproglig indsats for alle treårige, der gennemføres af det pædagogiske personale med udgangspunkt i dialogisk læsning, der foregår i mindre grupper fordelt på i alt 40 gange. Børnenes sproglige udvikling understøttes ud fra en legende tilgang inden for de fire læringsområder: Skriftssprogskompetencer, ordforråd, lydlig opmærksomhed og narrative kompetencer. |
Teacher talk | Kompetenceløft for medarbejdere i daginstitutioner og dagplejere i 2021 og 2022. Udvikler tilgange til at fremme sprogstimulering i hverdagssituationer i dagtilbud. Det essentielle i tilgangen er at optimere samtalerne i hverdagen med børnene. |
Sprogansvarlige | I alle institutionsenheder er der sprogansvarlige pædagoger, der har en tovholderfunktion i forhold til udbredelse af ny viden omkring sprog. De sprogansvarlige har et netværk på tværs af områderne, der understøttes af PPR. Netværket har været på pause under Covid-19 nedlukninger, men er genoptaget fra foråret 2022. |
Udover de indsatser, der er beskrevet ovenfor, er der løbende individuelle forløb, sproggrupper for børn med store sproglige vanskeligheder og for børn med to sprog samt sparring og vejledning til personalet fra tale-hørelærerne i PPR.
4.1.2 Sprogvurderingsresultater for treårige
Sprogvurderingen af de treårige gennemføres typisk omkring fire måneder efter barnet er startet i børnehave. Sprogvurderingen af de treårige er en individuel test, hvor en pædagog sidder overfor barnet og giver instrukser, og noterer hvordan barnet løser en række opgaver. Nedenstående figur viser andelen af børn, der på baggrund af vurderingen indplaceres i gruppen for henholdsvis en særlig, fokuseret eller generel sprogindsats for talesproglige færdigheder.
Figur 4.1.2a: Andel treårige i hver indsatsgruppe for talesproglige færdigheder
Kilde: Udtræk fra Hjernen & Hjertet juli 2022.
Af figur 4.1.2a fremgår, at andelen af treårige i Favrskov Kommune med et alderssvarende talesprog i alle år ligger omkring de 85 pct., der er forventeligt ud fra normfordelingen. Andelen af børn med behov for en fokuseret sprogindsats ligger 2-3 procentpoint under normfordelingens 10 pct. Andelen af børn med behov for en særlig indsats i alle år, på nær 2021, ligger lidt over normfordelingens 5 pct.
Opfølgning på målsætning fra seneste kvalitetsrapport
Målsætningen fra kvalitetsrapporten fra 2019-2020 var, at der frem mod 2022 sigtes efter, at andelen af børn med behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats ligger inden for normfordelingen. Denne målsætning er på kommuneniveau opfyldt i 2021, og tilnærmelsesvist i 1. halvår af 2022.
Børn og Kultur vurderer på den baggrund, at sprogvurderingerne viser et generelt godt sprogligt udgangspunkt hos de treårige i Favrskov Kommune, særlig set i lyset af, at resultaterne også indeholder sprogvurderinger af tosprogede børn. Fra 2020 til 2022 udgør tosprogede omkring 12 pct. af de sprogvurderede børn, imens det i 2019 var 15 pct.
Kigger man nærmere på hvilke børn, der på baggrund af treårsvurderingen har behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats, er der en stor andel af tosprogede børn. Nedenstående tabel 4.1.2 viser hvor stor en andel af børnene i hver enkelt indsatskategori, der er tosprogede.
Tabel 4.1.2a Andel tosprogede i hver indsatsgruppe
Indsatsgruppe | |||
År | Særlig indsats | Fokuseret indsats | Generel indsats |
2022, 1. halvår | 42 pct. | 17 pct. | 9 pct. |
2021 | 53 pct. | 34 pct. | 6 pct. |
2020 | 74 pct. | 21 pct. | 5 pct. |
2019 | 71 pct. | 29 pct. | 6 pct. |
Kilde: Udtræk fra Hjernen & Hjertet juli 2022. | |||
Tabel 4.2.1a viser, at størstedelen af børn med behov for en særlig indsats er tosprogede børn. Andelen varierer mellem 74 pct. og 42 pct. i perioden fra 2019 til 1. halvår 2022. Den viser samtidig, at tosprogede udgør en faldende andel af den særlige og fokuserede indsatsgruppe.
Det er en opmærksomhed, at andelen af børn med behov for en særlig sprogindsats er steget væsentligt fra 2021 (3,5 pct.) til 1. halvår af 2022 (5,9 pct.), jf. figur 4.1.2a. Denne stigning er drevet af, at en højere andel børn med dansk som modersmål, scorer lavt i treårssprogvurderingen. Nedenstående figur 4.1.2b viser udviklingen i børn med dansk som modersmål, der vurderes at have behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats.
Figur 4.1.2b Udvikling i andel børn med dansk som modersmål i den særlige og fokuserede indsatsgruppe
Kilde: Udtræk fra Hjernen & Hjertet juli 2022
Trods stigningen i første halvår 2022, er andelen af børn med dansk som modersmål i den særlige og fokuserede indsatsgruppe stadig væsentligt under det forventede ud fra normfordelingen.
4.1.3 Sprogvurderingsresultater i 0. klasse
I Favrskov Kommune gennemføres sprogvurderingen i 0. klasse i september
På Præstemarksskolen, hvor der er rullende indskoling, sprogvurderes børnene efterhånden, som de starter i skole. Børnene testes individuelt med klassetesten.
Figur 4.1.3a Andel af 0. klasseelever i hver indsatsgruppe for talesproglige færdigheder
Kilde: Udtræk fra Hjernen & Hjertet juli 2022
Af figur 4.1.3a fremgår, at andelen af elever i 0. klasse med et alderssvarende talesprog i alle år ligger lidt under de 85 pct., der er forventeligt ud fra normfordelingen. Andelen af børn med behov for en fokuseret sprogindsats ligger 1-4 procentpoint over normfordelingen, imens andelen med behov for en særlig indsats i alle år ligger lidt over normfordelingens 5 pct.
Opfølgning på målsætning fra seneste kvalitetsrapport
Målsætningen fra den seneste kvalitetsrapport om, at andelen af børn med behov for en særlig eller fokuseret indsats for talesprog skal ligge inden for normfordelingen, er ikke opfyldt. Det er vigtigt at understrege, at resultaterne også indeholder sprogvurderinger af tosprogede elever, hvorfor det er en ambitiøs målsætning at leve op til normfordelingen. I skoleåret 2021/22 var 13 pct. af de sprogvurderede 0. klasseelever tosprogede.
Figur 4.1.3b Andel af 0. klasseelever i hver indsatsgruppe for før-skriftlige færdigheder
Kilde: Udtræk fra Hjernen & Hjertet juli 2022
Figur 4.1.3b viser at andelen af 0. klasseelever i den generelle, fokuserede og særlige indsatsgrupper for før-skriftlige færdigheder, ligger meget tæt på normfordelingen. Andelen med alderssvarende før-skriftlige færdigheder ligger i alle år omkring de 85 pct., der er forventeligt ud fra normfordelingen. Andelen af børn med behov for en fokuseret eller særlig sprogindsats ligger ligeledes inden for ét procentpoint af normfordelingens forventede andel i alle år.
Opfølgning på målsætning fra seneste kvalitetsrapport
Målsætningen fra seneste kvalitetsrapport om fortsat at ligge inden for normfordelingen for før-skriftlige færdigheder er jf. ovenstående tilnærmelsesvis opfyldt. Det er en opmærksomhed, at der i skoleåret 2021/2022 har været en lille stigning i andelen af elever med behov for en særlig indsats overfor før-skriftlige færdigheder, sammenlignet med tidligere år.
Børn og Kultur vurderer samlet set, at 0. klasseeleverne generelt har et tilfredsstillende sprogligt udgangspunkt med sig fra børnehaven. Særligt omkring de talesproglige færdigheder, er det dog en fortsat opmærksomhed, at en lidt større andel end forventet ud fra normfordelingen, har behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats.
4.1.4 Opfølgning på sprogvurderinger
I alle institutionsområder skal sprogvurderingsresultaterne drøftes lokalt og i samarbejde med skolerne, så sprogindsatsen kan justeres efter behov.
Som en del af Strategi for sprog, læsning og skrivning, som Børne- og Skoleudvalget godkendte i maj 2016, skal der hvert efterår afholdes evalueringssamtaler mellem dagtilbud og indskoling omkring børnegruppen, der er startet i skole til august. Som en del af evalueringssamtalen skal resultatet af sprogvurderingerne drøftes med henblik på at justere sprogindsatsen samt at skabe sammenhæng i indsatsen mellem dagtilbud og skole.