Børn og Kultur vurderer, at der generelt er en tilfredsstillende kvalitet på dagtilbudsområdet. Nedenfor gennemgås de enkelte elementer i rapporten, som er inddelt i tre elementer af kvalitet; Strukturel kvalitet, proceskvalitet og resultatkvalitet. Der gives en kort vurdering af resultaterne for hvert element. For en mere detaljeret gennemgang af resultaterne henvises til rapportens øvrige afsnit.

Strukturel kvalitet kan forstås som de rammer og forhold, som den pædagogiske praksis arbejder inden for, og som er påvirket af økonomi, organisering, ledelse m.m. i dagtilbuddet samt fysiske rammer. I denne rapport inddrages data om dagtilbuddenes normering, personalets uddannelsesniveau samt kompetenceudvikling.

 

Favrskov Kommune lever op til minimumsnormeringen i dagtilbud fra 2021, hvilket betyder, at der på kommuneniveau og målt som et årligt gennemsnit er minimum en pædagogisk medarbejder pr. tre børn i vuggestuen og minimum en pædagogisk medarbejder pr. seks børn i børnehaverne.

 

I Favrskov Kommune er andelen af pædagoger faldet siden 2018. Samtidig er andelen af både pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter steget. På landsplan opleves der lige nu en udfordring med at rekruttere og fastholde pædagogisk personale i dagtilbud og dermed sikre den rette fordeling af uddannet personale. Dette gør sig også gældende i Favrskov Kommune, og daginstitutionerne lever heller ikke op til den målsætning, som blev sat med sidste kvalitetsmåling om, at andelen af pædagoger i de enkelte institutionsenheder ikke må være under 70 pct. I Favrskov Kommune var der i 2021 en fordeling på 63 pct. uddannet personale og 37 pct. uuddannet personale, hvis både pædagoger og pædagogiske assistenter indgår som uddannet personale (hvilket er samme opdeling Kommunernes Landsforening benytter i deres opgørelse). Det er dog positivt at andelen af pædagogiske assistenter er steget, hvilket blandt andet er et resultat af den målsætning, der blev sat i sidste kvalitetsrapport om, at der hvert år er en medhjælper pr. institutionsområde og en dagplejer, der uddannes som pædagogisk assistent.

 

Der sker løbende kompetenceudvikling af medarbejderne og lederne i dagtilbud, hvilket blandt andet understøtter udviklingen af læringsmiljøer af høj kvalitet. Fx kompetenceudvikles medarbejdere i dagtilbud i relationskompetenceforløbet RARRT, og kvalitetsmålingerne viser samtidig, at daginstitutionerne i Favrskov Kommune har en høj kvalitet, når der kommer til interaktion mellem børn og voksne.

Proceskvalitet er udtryk for den kvalitet, der findes i det pædagogiske arbejde, og som opstår bl.a. i relationer mellem børn og voksne og gennem læringsmiljøets stimulering af børns udvikling. I denne kvalitetsrapport inddrages resultater fra ITERS og ECERS kvalitetsmålinger i de kommunale daginstitutioner og den selvejende daginstitution i Hadsten til at belyse proceskvaliteten. I de private daginstitutioner, de private pasningsordninger og dagplejen belyses proceskvaliteten udelukkende ud fra de pædagogiske tilsyn gennemført i 2021-2022, da der ikke gennemføres kvalitetsmålinger i disse tilbud.

 

Der er med udgangspunkt i ITERS og ECERS kvalitetsmålingerne, foretaget i alle de kommunale daginstitutioner, samlet set en god kvalitet i både vuggestuer og børnehaver, og for begge målinger er der sket et markant fremskridt siden den seneste måling i 2019/2020. Den højeste score for både vuggestuerne og børnehaverne er parameteret ’Interaktion’, hvor kvaliteten er tæt på fremragende. Forskning viser, at interaktionen mellem den voksne og barnet er den mest betydningsfulde enkeltfaktor for barnets udvikling. I Favrskov Kommune er interaktionerne præget af stort engagement, viden og interesse for børnenes trivsel og læring, hvor personalet er sensitiv og anerkendende over for børnene og deres behov.

 

Der er også sket fremskridt inden for de kvalitetsparametre, som blev udpeget som indsatsområder ved seneste måling. Kvalitetsmålingerne i 2022 viser, at det er lykkes institutionerne at hæve kvaliteten for parametrene ’Rutiner for personlig pleje’ og ’Plads og indretning’ betydeligt. I både vuggestuerne og børnehaverne er der sket næsten en fordobling af scoren for ’Rutiner til personlig pleje’ og dermed er kvaliteten gået fra tilstrækkelig til god kvalitet. For kvalitetsparameteret ’Læringsaktiviteter’ er der også sket en mindre fremgang, hvor der er arbejdet med en større tilgængelighed af materialer og indretning på stuerne. 

 

I dagplejen gennemføres der ikke kvalitetsmålinger, hvorfor proceskvaliteten vurderes med udgangspunkt i de løbende uanmeldte samt tematiske tilsyn. Børn og Kultur vurderer på baggrund af de gennemførte tilsyn i 2021 og 2022, at der en god kvalitet i dagplejen.

 

Der har desuden været tilsyn i de private daginstitutioner og pasningsordninger. Kvaliteten i de private pasningsordninger vurderes samlet set til at være tilfredsstillende. Kvaliteten i de private institutioner vurderes samlet set ligeledes at være tilfredsstillende.

 

Børn og Kultur vurderer desuden, at den samlede forældretilfredshed er god. Den seneste forældretilfredsundersøgelse viser, at 87 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud og Favrskov Kommune ligger desuden på samme niveau som landsgennemsnittet og samme niveau som ved Favrskov Kommunes undersøgelse i 2019.

Resultatkvalitet handler om, hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud, både her og nu og på længere sigt. Det gælder børns trivsel, læring og udvikling – kognitivt, socialt og motorisk. I denne kvalitetsrapport præsenteres resultater for sprog- og motorikvurderinger.

 

Børn og Kultur vurderer, at sprogvurderingerne viser et generelt godt sprogligt udgangspunkt hos de treårige i Favrskov Kommune, samt at 0. klasseeleverne generelt har et tilfredsstillende sprogligt udgangspunkt med sig fra børnehaven. Det er dog en opmærksomhed, at andelen af treårige med behov for en særlig sprogindsats er steget i 1. halvår af 2022 sammenlignet med 2021. Der er også fortsat en lidt større gruppe af 0. klasseelever med behov for en særlig eller fokuseret indsats indenfor talesproglige færdigheder.   

 

Motorikvurderingerne viser, at der generelt har været en positiv udvikling i børnenes motoriske færdigheder siden 2018. Blandt de toårige og fem-seksårige har der dog været en lille stigning i motorisk uøvede eller usikre børn fra 2020 til 2021. Stigningen er sammenfaldende med Covid-19 nedlukninger, der kan have påvirket resultatet.