3.5 Resultater fra forældretilfredshedsundersøgelsen

 
Forældrenes oplevelse af den kvalitet, der leveres i dagtilbuddene, er et væsentligt perspektiv at inddrage, når kvaliteten på dagtilbudsområdet skal kortlægges. Derfor præsenteres resultater fra den seneste forældretilfredsundersøgelse i dette afsnit.
 
Indenrigs- og Boligministeriet har offentliggjort en brugertilfredshedsundersøgelse, som Danmarks Statistik gennemførte i Favrskov Kommunes dagtilbud i perioden oktober 2021 til februar 2022. På det samlede dagtilbudsområde deltog i alt 1.286 forældre fra Favrskov Kommune. Det svarer til en svarprocent på 53 pct. På landsplan var svarprocenten 54.
 
Spørgeskemaet bestod af cirka 20 landsdækkende spørgsmål og fem ekstra kommunale spørgsmål kun stillet til forældrene i Favrskov Kommune. I denne rapport præsenteres den samlede tilfredshed med dagtilbuddene.
 
Undersøgelsen er foretaget efter nedlukningen i forbindelse med Covid-19 og i en periode med skiftende Covid-19 restriktioner. Det kan ikke udelukkes, at forældrenes oplevelser med deres børns dagtilbud under Covid-19 kan have haft betydning for deres svar.
 
Den samlede tilfredshed for hele dagtilbudsområdet i Favrskov Kommune ligger på 4,3. Det betyder, at den største andel (87 pct.) af forældrene samlet set enten er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, som det fremgår af figur 3.5a nedenfor. Det er samme niveau som landsgennemsnittet og samme niveau som ved Favrskov Kommunes undersøgelse i 2019. Gennemsnittet af resultaterne måles på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er ”Meget tilfreds” og 1 er ”Meget utilfreds”.
Figur 3.5a Samlet tilfredshed med dagtilbud i 2019 og 2022
Figur 3.5a Samlet tilfredshed med dagtilbud i 2019 og 2022
Kilde: Danmarks Statistik for Indenrigs- og boligministeriet
Note: Andelen af forældre der har svaret "Meget utilfreds" udgør under 0,5 pct., hvorfor de ikke fremgår af ovenstående figur, hvor tallene er afrundet.
Nedenfor ses den samlede forældretilfredshed med hhv. dagplejen og daginstitutionerne.
Figur 3.5b Samlet tilfredshed med dagplejen i 2019 og 2022
Figur 3.5b Samlet tilfredshed med dagplejen i 2019 og 2022
Kilde: Danmarks Statistik for Indenrigs- og boligministeriet
Note: Andelen af forældre der har svaret "Meget utilfreds" udfør under 0,5 pct., hvorfor de ikke fremgår af ovenstående hvor tallene er afrundet.
91 pct. af forældrene har svaret enten ”Tilfreds” eller ”Meget tilfreds” i 2022, hvilket er en lille tilbagegang fra 2019, hvor 95 pct. af forældrene svarede dette.
Figur 3.5c Samlet tilfredshed med daginstitutionerne i 2019 og 2022
Figur 3.5c Samlet tilfredshed med daginstitutionerne i 2019 og 2022
Kilde: Danmarks Statistik for Indenrigs- og boligministeriet
Note: Andelen af forældre der har svaret "Meget utilfreds" udgør under 0,5 pct., hvorfor de ikke fremgår af ovenstående figur, hvor tallene er afrundet.
86 pct. af forældrene med et barn i en daginstitution har svaret enten ”Tilfreds” eller ”Meget tilfreds” i 2022, hvilket er samme resultat som med undersøgelsen i 2019. Der ses en positiv fremgang, da flere forældre svarer ”Meget tilfreds” i den nyeste undersøgelse. Resultaterne for daginstitutionerne varierer, så den lavest gennemsnitlige tilfredshed med en institution er på 3,8 og den højest gennemsnitlige tilfredshed er 4,6.
 
Undersøgelsens resultater viser, hvordan tilfredsheden ser ud, men ikke hvorfor den ser sådan ud. Derfor drøftes resultaterne lokalt i dagtilbuds personalemøder, LMU’er og forældrebestyrelser, som led i den lokale opfølgning, så arbejdet rettes specifikt mod de opmærksomheder, der er i de enkelte dagtilbud.