3.1 Kvalitetsmåling (ITERS/ECERS) i daginstitutionerne

Favrskov Kommune og Professionshøjskolen UCN har i en årrække samarbejdet om måling af kvalitet i læringsmiljøerne i Favrskov Kommunes daginstitutioner. Kvalitetsmålingerne er en del af kommunens tilsyn med de kommunale daginstitutioner og den selvejende daginstitution, og i 1. kvartal af 2023 vil der blive afholdt kvalitetssamtaler med alle institutionsområder, som en opfølgning på kvalitetsmålingerne
I maj 2022 trådte en ændring af dagtilbudsloven i kraft, som medførte skærpede krav til tilsynet i dagtilbud. Børne- og Skoleudvalget vedtog i april 2022 en ny ramme for tilsynet i dagtilbud. I 2022 udgør kvalitetsmålingen en del af det pædagogiske tilsyn i de kommunale daginstitutioner og i den selvejende daginstitution.
. Formålet med kvalitetsmålingen er at skabe et bedre grundlag for den videre udvikling af den pædagogiske kvalitet i de enkelte daginstitutioner.
 
Målingen tager udgangspunkt i den internationalt anerkendte forskningsmetode ITERS-3 (Infant/Toddler Environment Rating Scale, third edition) til måling af kvalitet i vuggestuerne og ECERS-3 (Early Childhood Environment Rating Scale, third edition) til måling af kvalitet i børnehaverne
Fremover i rapporten vil der blive refereret til målingen med betegnelserne ITERS og ECERS.
.
 
Kvalitetsmålingen i vuggestuerne og børnehaverne undersøger kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Det pædagogiske læringsmiljø er den sammenhæng børnene indgår i, når de befinder sig i daginstitutionen og omfatter blandt andet: samspillet med og relationer til personalet og til resten af børnegruppen, legens muligheder samt den voksnes rolle i legen, planlagte pædagogiske aktiviteter og hverdagsrutiner, den fysiske indretning på stuen og i dagtilbuddet generelt og de tilgængelige materialer til leg og aktivitet.
Med ITERS og ECERS redskaberne observeres forskellige tegn på kvalitet; herunder mange af de elementer og temaer, som er indeholdt i den styrkede pædagogiske læreplan, som udgør rammen for det pædagogiske arbejde i alle dagtilbud i Danmark. Tegnene på kvalitet er inddelt i seks kvalitetsparametre (subskalaer):
  • Plads og indretning
  • Rutiner for personlig pleje
  • Sprog og bøger (ITERS) / Sprog og Literacy (ECERS)
  • Læringsaktiviteter
  • Interaktion
  • Organisationsstruktur.
 
I Favrskov Kommune er der lavet observationer i alle kommunale daginstitutioner og i den selvejende daginstitution. Der observeres på én stue i hver institution – hhv. børnehave og vuggestue.
 
Gennem observationerne scores de forskellige tegn på kvalitet som utilstrækkelig kvalitet, tilstrækkelig kvalitet, god kvalitet eller fremragende kvalitet. Scorerne omsættes i tal på en 1-7 pointskala
ITERS og ECERS kommunerapporterne er vedlagt som bilag. 
. Nedenfor ses en oversigt over hvilken grad af kvalitet en score udtrykker.
Tabel 3.1 Graden af kvalitet
Score
Kvalitetsniveau
Forklaring
1 - 1,9
Utilstrækkelig
Den utilstrækkelige kvalitet betyder, at der eksisterer mangler i det observerede læringsmiljø. Det kan fx være mangel på legematerialer eller manglende brug af de tilstedeværende materialer. Utilstrækkelig kvalitet kan også betyde manglende opmærksomhed fra personalet samt for få eller negative interaktioner mellem børnene og det pædagogiske personale.
2 – 3,9
Tilstrækkelig
Den tilstrækkelige kvalitet betyder, at der er et tilstrækkeligt antal tilgængelige legematerialer til stede på stuen. Det betyder også, at der er observeret interaktioner, som giver børnene et minimalt, men dog tilstrækkeligt niveau af omsorg og opmærksomhed. Det kan være, at personalet jævnligt eller i nogen grad taler og interagerer med børnene. Tilstrækkelig kvalitet kan fx også betyde, at krav til sikkerhed og hygiejne i nogen grad opfyldes.
4 – 5,9
God
God kvalitet kan betyde, at der er flere tilgængelige legematerialer samt en fysisk indretning, der understøtter læringsaktiviteter. Det kan også betyde, at personalet i højere grad interagerer med børnene og involverer sig i deres lege og aktiviteter på en nysgerrig og berigende måde.
6 - 7
Fremragende
Ved den fremragende kvalitet er stort set alle kvalitetskriterier opfyldt. Læringsmiljøet er således rigt på tydelige lege- og læringsområder, som i særlig grad stimulerer børnenes leg og læring og skaber trygge rammer for børnene. Det pædagogiske personale er fokuserede på børnenes tryghed og omsorg, og de stimuleres til læring og udvikling gennem interaktion og samtale.
Nedenfor ses resultaterne på kommuneniveau fra kvalitetsmålingerne i 2022 sammenholdt med den første kvalitetsmåling i hhv. 2019 og 2020. Først præsenteres den gennemsnitlige kvalitet samlet set i vuggestuerne og børnehaverne, og derefter gennemgås resultaterne for hvert kvalitetsparameter (subskala) for henholdsvis vuggestuerne (ITERS) og børnehaverne (ECERS).

3.1.1 Kvaliteten i vuggestuer og børnehaver samlet set

Kvaliteten i både vuggestuerne og børnehaverne i Favrskov Kommune er gennemsnitlig god. Den gennemsnitlige score i vuggestuerne er 4,59 og 4,36 i børnehaverne. Dette er en markant forbedring fra sidste kvalitetsmåling i vuggestuerne i 2020 og i børnehaverne i 2019. Den samlede score i vuggestuerne er sammenlignet med målingen i 2020 steget med 0,74 point, og børnehaverne er sammenlignet med målingen i 2019 steget med næsten et helt point (0,91). I nedenstående figurer ses fordelingen mellem de seks kvalitetsparametre og udviklingen fra sidste måling
Det skal bemærkes at de to ITERS datasæt fra 2020 og 2022 ikke kan sammenlignes én til én. I 2020 blev der observeret med værktøjet ITERS-R og i 2022 med ITERS-3. De væsentligste forskelle er bl.a. at ITERS-3 kræver mindre opmærksomhed på tilgængelige materialer og mere opmærksomhed på, hvordan det pædagogiske personale bruger materialerne til at fremme børns læring. Det har ikke medført større forskydninger i de konkrete scorer for Læringsaktiviteter imellem årene.
.
Figur 3.1.1a Sammenligning mellem årene på kvalitetsparametre i vuggestuerne (ITERS)
Figur 3.1.1a Sammenligning mellem årene på kvalitetsparametre i vuggestuerne (ITERS)
Kilde: UCN
Figur 3.1.1b Sammenligning mellem årene på kvalitetsparametre i børnehaverne (ECERS)
Figur 3.1.1b Sammenligning mellem årene på kvalitetsparametre i børnehaverne (ECERS)
Kilde: UCN
Ser man på fordelingen af institutionernes samlede scorer (gennemsnittet) er kvaliteten i vuggestuerne steget. Hvor der i 2020 var 75 pct., der scorede god kvalitet, er der i 2022 87 pct., der scorer god kvalitet, og antallet af institutioner, der scorede tilstrækkelig kvalitet er tilsvarende faldet fra 25 pct. til 13 pct.
Figur 3.1.1c Fordeling af vuggestuerne målt på gennemsnitlig score
Figur 3.1.1c Fordeling af vuggestuerne målt på gennemsnitlig score
Kilde: UCN
Andelen af institutioner, der scorer god kvalitet i børnehaverne, er mere end tredoblet og andelen, der scorer tilstrækkelig kvalitet mere end halveret. Ingen institutioner scorer i 2022 utilstrækkelig kvalitet.
Figur 3.1.1d Fordeling af børnehaverne målt på gennemsnitlig score
Kilde: UCN
Nedenfor uddybes resultaterne inddelt i de seks kvalitetsparametre for henholdsvis vuggestuerne (ITERS) og børnehaverne (ECERS).

3.1.2 Plads og indretning

Nedenfor beskrives resultaterne for kvalitetsparameteret Plads og indretning. Først præsenteres resultaterne for kvalitetsmålingen i vuggestuerne (ITERS) og derefter for børnehaverne (ECERS).
Figur 3.1.2a Score for Plads og indretning i vuggestuerne (ITERS)
Kilde: UCN
Den gennemsnitlige score for Plads og indretning i vuggestuerne er 3,98, og kvaliteten er derfor samlet set god. Dette er en markant forbedring fra sidste måling i 2019, hvor den gennemsnitlige score var 2,98. Der er generelt plads nok og vuggestuerne er generelt i god stand, rene og vedligeholdt. Der er dog stor variation mellem institutionerne, som scorer mellem 2 (tilstrækkelig kvalitet) og 7 (fremragende kvalitet). Udfordringen handler især om stuernes indretning, som handler om hvorvidt der er hygge- og legeområder til spædbørn, interessecentre til tumlinger og praktiske områder til pleje. Indretningen skal gøre det muligt at overvåge og have visuel kontakt med alle børn.
Der er ligeledes stor variation i udstillinger og dokumentationer af børnenes egne produktioner. Den store udfordring synes at være at udnytte dokumentation til at stimulere børnenes interesse for udstillingerne, hvilket kan gøres ved, at personalet hver dag peger på og læser ord på udstillingerne og benytter de udstillede materialer til at fremme uformelle samtaler med børnene. Det er vigtigt at materialerne er i børnehøjde og er aktuelle, så børnene selv har lyst til at initiere (pege, se på, spørge om) samtaler om de udstillede materialer.
Figur 3.1.2b Score for Plads og indretning i børnehaverne (ECERS)
Figur 3.1.2b Score for Plads og indretning i børnehaverne (ECERS)
Kilde: UCN
Den gennemsnitlige score for Plads og indretning i børnehaverne er 4,21 og er således af god kvalitet og en markant forbedring fra sidste måling, hvor scoren var 3,46. Indretningen til leg og læring er blevet bedre, bl.a. fordi flere har fået indrettet med flere interessecentre og plads til privatliv. Udstillingerne, indretningen og børnemiljøet generelt, fremstår generelt indbydende og stimulerende for børnene.

3.1.3 Rutiner for personlig pleje

Nedenfor beskrives resultaterne for kvalitetsparameteret Rutiner for personlig pleje. Først præsenteres resultaterne for kvalitetsmålingen i vuggestuerne (ITERS) og derefter for børnehaverne (ECERS).
Figur 3.1.3a Score for Rutiner for personlig pleje i vuggestuerne (ITERS)
Figur 3.1.3a Score for Rutiner for personlig pleje i vuggestuerne (ITERS)
Kilde: UCN
Personalets rutiner for personlig pleje i vuggestuerne er gode (4,51). Generelt er scoren næsten dobbelt så høj som i 2020, hvor scoren var 2,49. De fysiske rammer/stuens indretning medfører nogle gange forhindringer for en nem visuel overvågning af børnene, fx hvor krybberummet/børnenes soverum er placeret på en måde, så de ikke kan overvåges direkte fra stuen.
Personalets vejledning og hjælp til børnene ved måltider og til at overholde sundhedsprocedurer er god, men rent praktisk bør børnene altid spise af tallerkner og ikke direkte fra et bord. Sikkerhedspraksis er generelt rigtig god (alle scorer mellem 4 og 7). Personalet er altid tæt på børnene. Det anerkendes, at personalet altid gør forsøg (som det hedder i ITERS) og i reglen lykkes med på at overholde sanitære procedurer.
Figur 3.1.3b Score for Rutiner for personlig pleje i børnehaverne (ECERS)
Figur 3.1.3b Score for Rutiner for personlig pleje i børnehaverne (ECERS)
Kilde: UCN
Rutiner for personlig pleje er steget med næsten 2 point (1,81) fra tilstrækkelig til god kvalitet i børnehaverne. De største stigninger er for måltid, toiletbesøg og sundhedsprocedurer. Rutinerne fungerer de fleste steder effektivt og samtidig passende i forhold til børnenes behov. Omsorgen udføres i en positiv stemning og ser ud til at opleves behagelig og nærværende for børnene. Der er stadig udfordringer omkring sikkerhedspraksis, hvor det især er overgange til legeplads og udstyret på legepladsen, der ifølge ECERS volder problemer. Personalet må generelt overveje om forventningerne til børnene er passende, især der hvor der for tiden er mange treårige.

3.1.4 Sprog og bøger/literacy

Nedenfor beskrives resultaterne for kvalitetsparameteret Sprog og bøger i vuggestuerne (ITERS) og derefter Sprog og Literacy i børnehaverne (ECERS).
Figur 3.1.4a Score for Sprog og bøger i vuggestuerne (ITERS)
Figur 3.1.4a Score for Sprog og bøger i vuggestuerne (ITERS)
Kilde: UCN
Gennemsnittet for Sprog og bøger i vuggestuerne var allerede højt i 2020 (4,62), men er endnu højere i 2022 (5,39). Gennemsnitligt er kvaliteten god, men tæt på fremragende. 26 pct. af institutionerne har en fremragende kvalitet.
Samtaler og respons på børnenes kommunikation er fremragende, dvs. personalet har hyppige samtaler med alle børn igennem hele dagen både i rutiner og leg og reagerer på en hensigtsmæssig og positiv måde på børnenes kommunikative initiativer – verbale som nonverbale. Der tales med børnene om det, de er i gang med, og der bruges ord til at beskrive barnets handlinger, og der leges med ordene.
Hvor sprogstimulering er på et fremragende niveau, er brug af bøger en anelse lavere. Der er et godt sprogligt miljø, men der mangler nogle steder materialer. Det handler blandt andet om interessecentre, fx et bogområde indendørs, hvor bøger er mange og varierede, synlige og lettilgængelige, så børnene selv kan sætte sig og bladre/kigge i alderssvarende bøger, og hvor der fx er en blød sofa eller blød madras til de mindste, så man kan stimulere sproget ved at benytte bøger sammen med børnene.
Figur 3.1.4b Score for Sprog og literacy i børnehaverne (ECERS)
Figur 3.1.4b Score for Sprog og literacy i børnehaverne (ECERS)
Kilde: UCN
Gennemsnittet for Sprog og Literacy er 4,44 i børnehaverne og dermed god kvalitet. 92-93 pct. scorer god eller fremragende kvalitet, når det kommer til ordforråd og opmuntring til brug af sprog. Personalet er således dygtige til at støtte sprogudvikling og har i perioden fra 2019 også rettet mere fokus på bøger og på brugen af dem sammen med børnene. Det samlede gennemsnit for kvalitetsparameteret er steget med over et point.
Der er flere steder etableret interessecentre for bøger, hvor bøger er udstillet, og der er gode steder at sidde og bruge dem. Skrift er synligt på stuerne, men her er der stadig et stort udviklingspotentiale. Der kan med fordel bruges skrift i udstillinger/mærkater på opbevaringskasser, skrives navn og alder på børnetegninger mv., som der kan indledes samtaler om, så børnene kan stifte bekendtskab med skrift, når de er parate til det.

3.1.5 Læringsaktiviteter

Nedenfor beskrives resultaterne for kvalitetsparameteret Læringsaktiviteter. Først præsenteres resultaterne for kvalitetsmålingen i vuggestuerne (ITERS) og derefter for børnehaverne (ECERS).
Figur 3.1.5a Score for Læringsaktiviteter i vuggestuerne (ITERS)
Figur 3.1.5a Score for Læringsaktiviteter i vuggestuerne (ITERS)
Kilde: UCN
I vuggestuerne er kvaliteten for Læringsaktiviteter tilstrækkelig (2,87), men der kan fokuseres yderligere på variation og mængder samt tilgængelighed af materialer. Der observeres gode samspil mellem personale og børn, men det samlede læringsmiljø tilbyder ikke altid børnene alle de ressourcer/materialer, der anses nødvendige for at understøtte børnenes læring i bredere forstand.
Musik, sang og bevægelse er der meget af, scoren viser god kvalitet. Rollelegen gives nogen opmærksomhed, og personalet prøver at få gode processer i gang, uden faktisk at have særlig meget legetøj/udstyr at relatere legen til. Flere steder er der dog legekøkken med materialer og aktivitetscentre. Der er god kvalitet for Natur/science. Indholdet i disse aktiviteter/lege er ofte tæt relateret til børnenes hverdag og naturlige nysgerrighed for krible-krable, vejr og årstider og andre naturfænomener.
Der er mange grovmotoriske muligheder både ude og inde. Områderne, der anvendes, har god kvalitet, og personalets vejledning af grovmotoriske aktiviteter er fremragende.
Figur 3.1.5b Score for Læringsaktiviteter i børnehaverne (ECERS)
Figur 3.1.5b Score for Læringsaktiviteter i børnehaverne (ECERS)
Kilde: UCN
Læringsaktiviteter scorer 2,85 i børnehaverne og er derfor af tilstrækkelig kvalitet. Ekstra opmærksomhed på materialer vil kunne øge kvaliteten. Den ekstra opmærksomhed på materialer og tilgængelighed skal følges af opmærksomhed på, hvordan der kommunikeres og interageres med børnene, mens de fx tegner og maler, graver og bygger, tæller og regner, spiller musik osv. Der ses en lille stigning i den samlede score for læringsaktiviteter. Stigningen fordeler sig over alle punkter med ca. et halvt point. Natur/science og scoren for rolleleg er steget med over et point. Der er flere steder med interessecenter for natur/science, og de udendørs centre, der er observeret, fungerer fremragende. Centre for rollelege har fået mere plads og udstyr. Musik og bevægelse er steget med 0,8 point, men her er udfordringerne tilgængeligheden af musikmaterialer.

3.1.6 Interaktion

Nedenfor beskrives resultaterne for kvalitetsparameteret Interaktion. Først præsenteres resultaterne for kvalitetsmålingen i vuggestuerne (ITERS) og derefter for børnehaverne (ECERS).
Figur 3.1.6a Score for Interaktion i vuggestuerne (ITERS)
Kilde: UCN
Scoren for Interaktion i vuggestuerne er tæt på fremragende (5,78) og ligger på stort set samme niveau som ved sidste måling. Kvaliteten af relationerne er god, og personalet er sensitive og anerkendende over for børnene og deres behov. Personalet sender positive signaler til børnene via smil, øjenkontakter, berøring, og der tales i lyse glade toner. Børn trøstes ved behov og personalet er hele tiden respektfulde overfor børnene og guider og vejleder dem godt i leg og læring – også når børnenes adfærd er mindre hensigtsmæssig. Der er også udbredt positivt samspil mellem børnene, og der er nærmest ingen konflikter. Personalet modellerer positiv social interaktion og er anerkendende og venlige overfor børnene. Børnene opfordres til at hjælpe hinanden og deres positive handlinger forklares og initiativer fremhæves og roses.
Figur 3.1.6b Score for Interaktion i børnehaverne (ECERS)
Figur 3.1.6b Score for Interaktion i børnehaverne (ECERS)
Kilde: UCN
Scoren for Interaktion i børnehaverne er af god kvalitet, og der er sket en stigning på næsten et halv point siden sidste måling. Interaktionerne i børnehaverne præges af stort engagement, viden og interesse for børnenes trivsel og læring. Der er mange samtaler, hvor personalet udvider og beriger leg og aktiviteter, både individuelt og i grupper. Der er også opmærksomhed på læringsmuligheder i rutinesituationer, hvor der er mange spørgsmål til børnene, der kan samtales om. Personalet er respektfulde over for børnene og guider dem positivt. Der kan reflekteres mere over, hvordan der i forlængelse af de gode samspil kan rettes opmærksomhed på at udpege børnenes positive sociale adfærd for hinanden og på at rette opmærksomhed mod børnenes følelser, italesætte dem og påpege sammenhængen mellem børnenes handlinger og andres reaktioner.

3.1.7 Organisationsstruktur

Nedenfor beskrives resultaterne for kvalitetsparameteret Organisationsstruktur. Først præsenteres resultaterne for kvalitetsmålingen i vuggestuerne (ITERS) og derefter for børnehaverne (ECERS).
Figur 3.1.7a Score for Organisationskultur i vuggestuerne (ITERS)
Figur 3.1.7a Score for Organisationskultur i vuggestuerne (ITERS)
Kilde: UCN
Organisationsstrukturen i vuggestuerne viser god kvalitet med en score på 4,98. Dette er en stigning siden sidste måling, og som det ses af ovenstående figur har mange institutioner flyttet sig fra tilstrækkelig til god kvalitet. Det pædagogiske personale organiserer dagligdagen meget fint. Der er nogle steder lidt ventetid, især efter frokost, hvor enkelte børn kommer til at vente, når alle børn skal videre til ny aktivitet. Personalet kan øge opmærksomheden på, dels at ingen børn kommer til at sidde alene, dels at tilbyde leg eller beskæftigelse til de børn, der fx venter på at blive skiftet og puttet.
Der observeres fri leg alle steder, men der kan arbejdes med at sikre en tydelig pædagogisk praksis mod at støtte, guide og rammesætte legen, så alle børn kan være med. Legeaktiviteterne er stort set altid velorganiserede, men det kan være en udfordring at organisere dem, så børn i alle aldre får glæde af dem, så måske kan man i højere grad tilbyde særlige aktiviteter til de forskellige aldersgrupper i vuggestuerne.
Figur 3.1.7b Score for Organisationskultur i børnehaverne (ECERS)
Figur 3.1.7b Score for Organisationskultur i børnehaverne (ECERS)
Kilde: UCN
Organisationsstrukturen i børnehaverne er i sig selv god. Over 80 pct. af observationerne udviser god til fremragende kvalitet for alle kvalitetsparameterets punkter. De generelle udfordringer handler om i tilstrækkelig grad at graduere og individualisere overgange og undgå for lange ventetider. Fx kan der tænkes i, hvordan overgangen fra frokost – via toiletbesøg og garderobe – til legepladsen kan organiseres, så der på den ene side ikke opstår ventetid og på den anden side er voksne, der er parate til at tage imod børnene på legepladsen. Den frie leg får generelt både tid og opmærksomhed fra personalet dagen igennem.

3.1.8 Opfølgning på kvalitetsmålingerne

Alle institutioner har i forbindelse med kvalitetsmålingen modtaget en skriftlig rapport fra UCN med både kvantitative og kvalitative vurderinger af den observerede kvalitet. Herefter har der været en mundtlig tilbagemelding fra UCN til institutionen. Børn og Kultur deltog også ved tilbagemeldingerne ved både børnehave- og vuggestuegrupper.
Opfølgning på målsætning fra seneste kvalitetsrapport
I forbindelse med den seneste kvalitetsrapport for 2019-2020 besluttede Byrådet (24.06.2020, pkt. 113) at opstille en målsætning om, at der for alle daginstitutioner opnås en score på over 3 for emnerne Læringsaktiviteter og Rutiner for personlig pleje samt for Plads og indretning i vuggestuegrupperne. Det blev desuden besluttet, at der skulle ske en målrettet ledelsesmæssig opfølgning ved de institutioner, hvor resultatet var under 3 ved et eller flere af de seks emner.
 
Kvalitetsmålingerne i 2022 viser, at det er lykkes institutionerne at hæve kvaliteten for emnerne Rutiner for personlig pleje og Plads og indretning til over 3. I både vuggestuerne og børnehaverne er der sket næsten en fordobling af scoren for Rutiner til personlig pleje, og emnet er dermed gået fra tilstrækkelig kvalitet til god kvalitet. Det er også lykkes vuggestuerne at hæve scoren for Plads og indretning fra 2,98 til 3,98, hvilket lige knap er svarende til god kvalitet.
 
For emnet Læringsaktiviteter er der også sket en lille fremgang, særligt i børnehaverne, dog er scoren ikke over 3. Kvaliteten vurderes derfor fortsat til at være tilstrækkelig.  Læringsaktiviteter er det emne med flest punkter, der måles på, og emnet spænder bredt, når det kommer til forskellige læringsaktiviteter og materialer set i forhold til den tid, som observationen varer. I ITERS og ECERS målinger ses generelt en lavere score på læringsaktiviteter. Dette var også gældende i Danmarks Evalueringsinstituts nationale ECERS-kvalitetsmåling i 2020, hvor kvaliteten for læringsaktiviteter ligeledes var tilstrækkeligt.
 
Der er generelt sket en stor fremgang for alle emner med undtagelse af emnet Interaktion i vuggestuerne, hvor der er en lille tilbagegang. Tilbagegangen er dog så minimal (0,02), at UCN ikke vurderer den nævneværdig, når scoren i forvejen ligger så højt, som den gør (meget tæt på fremragerende kvalitet).
Børn og Kultur har besluttet, at alle institutioner skal udarbejde udviklingsplaner for de seks kvalitetsparametre, hvor institutionen scorer under 3 i 2022 eller har oplevet en tilbagegang siden sidste måling samt de områder, hvor de ønsker at hæve kvaliteten yderligere. Dette skal sikre en tæt ledelsesmæssig opfølgning på det videre arbejde med at udvikle kvaliteten. Børn og Kultur følger op på institutionernes arbejde som en del af det pædagogiske tilsyn til kvalitetssamtaler i første kvartal 2023.
For at fastholde de gode resultater for emnet Interaktion har Børn og Kultur i tæt samarbejde med dagtilbudslederne iværksat et kompetenceløft i RARRT
RARRT kompetenceforløbet samler de 5 vigtigste principper i etableringen af et sundt relationelt fundament. Vi kalder tilgangen RARRT, fordi den har fokus på: relationer, anerkendelse, ressourcer, refleksion og teori.
om relationer og samspil målrettet dagplejepædagoger og pædagoger i daginstitutionerne. Kompetenceløftet startede op i efteråret 2021 med to hold. Siden er der oprettet to hold i foråret 2022 og to hold i efteråret 2022, og der oprettes yderligere hold i foråret 2023. På hvert hold deltager ca. 15 medarbejdere. Kompetenceløftet bygger videre på det omfattende kompetenceløft, der blev gennemført af alle medarbejdere i 2010 i ICDP
International Child Development Program (ICDP) er et teori- og evidensbaseret program, der sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne.
.
 
For at fastholde de gode resultater i Sprog og Bøger samt Sprog og Literacy er der i samarbejde med PPR siden foråret 2020 og frem til foråret 2022 iværksat et generelt kompetenceløft i forhold til sprogstimulerende læringsmiljøer med materialet Teachers Talk, der opkvalificerer de pædagogiske medarbejderne i forhold til understøttelse af børnenes sprogudvikling.