3. Proceskvalitet

Proceskvalitet er udtryk for den kvalitet, der findes i det pædagogiske arbejde, og som opstår bl.a. i relationer mellem børn og voksne og gennem læringsmiljøets stimulering af børns udvikling.
I denne kvalitetsrapport inddrages resultater fra ITERS og ECERS kvalitetsmålinger i de kommunale daginstitutioner og den selvejende daginstitution til at belyse proceskvaliteten.
I de private daginstitutioner, de private pasningsordninger og dagplejen belyses proceskvaliteten udelukkende ud fra de pædagogiske tilsyn gennemført i 2021-2022, da der ikke gennemføres kvalitetsmålinger i disse tilbud.